Privatlivspolitik og vilkår for brug af Nabohjælps app

Version 2, September 2021

Vilkår for brug af Nabohjælp 

Nabohjælp består af en app og rådgivning om forebyggelse af indbrud.

Appen ejes af Det Kriminalpræventive Råd (DKR), CVR-nr. 33 34 37 60, Artillerivej 55, 2300 København S. DKR er ansvarlig for appen og for at levere de services, der udbydes gennem den.

Når du opretter en profil og bruger appen, accepterer du at være bundet af følgende vilkår:

Appen er en service, der har til formål at hjælpe brugere med at systematisere Feriehjælp, bygge positive naborelationer, dele viden om mistænkelig adfærd og indbrud samt rådgive om forebyggelse af indbrud og dermed i størst mulige omfang hjælpe til at modvirke indbrud. DKR garanterer ikke imod indbrud, og kan heller ikke, hverken direkte eller indirekte, gøres ansvarlig for indbrud. DKR kan heller ikke holdes ansvarlig for skader eller tab, herunder tab af data, der direkte eller indirekte, er opstået som følge af brugen af appen.

Ved oprettelse af en profil og brug af appen accepterer du, at appen alene anvendes til dit personlige brug. Appen må ikke bruges til kommercielle formål eller distribueres kommercielt uden DKRs tilladelse.

Som nabohjælper, der har oprettet en profil på Nabohjælps app, kan du supplere med en Naboven-profil. Der gælder særlige, supplerende vilkår for Nabovenner.

Opslag i appen  

Ved opslag og beskeder på appen forpligter du dig til at føre en god tone og vise hensyn til andre, ikke skrive nedsættende eller stødende om andre personer eller grupper og ikke videregive følsomme oplysninger om andre. Det er ikke tilladt at bruge appen til at reklamere for et produkt, en virksomhed eller et politisk parti.

Du er udelukkende selv ansvarlig for din besked og dens indhold. DKR påtager sig således ikke ansvaret for indhold i opslag og beskeder. Det frarådes at dele ferieoplysninger med andre end dem, som man har tilknyttet Feriehjælp.

Password 
Når du opretter en profil hos Nabohjælp, bliver du bedt om at vælge en adgangskode og efterfølgende pinkode. Du alene er fuldt ansvarlig for, at adgangskode og pinkode ikke bliver kendt af andre end dig selv. Du accepterer også, at du ikke må videregive din egen brugerinformation, herunder adgangskode og pinkode, til en anden person. Du er forpligtet til omgående at underrette DKR, hvis du har mistanke om, at en tredjeperson misbruger din profil eller har fået adgang til din adgangskode, men du er alene ansvarlig for enhver brug af din profil.

Gældende lov 
Disse vilkår for brug af Nabohjælp er underlagt og skal reguleres af og fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i Danmark og ved de ordinære danske domstole. Brugere, der har adgang til appen fra steder udenfor Danmark, gør det på egen risiko og på eget initiativ, og er ansvarlige for at overholde lokal lovgivning. Intet i disse betingelser skal på nogen måde anses for at begrænse eller påvirke dine lovbestemte rettigheder i henhold til dansk lovgivning.
 
Ændringer og overtrædelse af vilkår 
DKR kan til enhver tid uden varsel tilføje, ændre eller fjerne dele af disse vilkår for brugen af appen. Fortsat brug af appen indebærer i så fald, at du accepterer de nye vilkår for brug af Nabohjælp. Derudover kan DKR tilføje, ændre, afbryde, fjerne eller udelukke indhold, der vises på appen, når som helst, uden varsel og uden ansvar.

DKR forbeholder sig til enhver tid ret til at begrænse, afbryde eller opsige din brug af appen, hvis vi skønner, at du har overtrådt de accepterede vilkår.

Klager og kommentarer 
Hvis du har klager over eller kommentarer til appen eller Nabohjælp i øvrigt, kan du kontakte DKR på support@nabohjaelp.dk.

Privatlivspolitik ved brug af appen 

Inden vi behandler personoplysninger om dig, skal vi informere dig om, hvordan vi behandler dine personoplysninger og om, hvilke rettigheder du har. For at oprette dig som bruger i Nabohjælp-appen, har vi brug for dit samtykke til behandling af dine personoplysninger, herunder til at vi kan indsamle og videregive oplysninger om dig.

Ved at acceptere giver du samtykke til, at DKR må behandle oplysninger om dig for at kunne stille appen med dens indhold og funktioner til rådighed for dig og som led heri:

  • Udveksle oplysninger om dig med henblik på at sikre entydig identifikation af dig og validering af din adresse.
  • Offentliggøre din adresse på et kort, så brugere i dit nabolag kan række ud til dig.
  • Foretage løbende forbedring og vedligeholdelse af appen.
  • Sende dig e-mails vedrørende vigtig aktivitet i appen, nye funktioner eller invitation til at svare på spørgsmål til brug for undersøgelser og målinger vedrørende Nabohjælp og sende post, hvis du f.eks. har bestilt materialer.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage under indstillinger, privatlivspolitik i appen eller ved at slette din profil. Herudover kan du løbende tilpasse dine privatlivsindstillinger direkte i appen.

Ved at acceptere giver du samtykke til, at Det Kriminalpræventive Råd må behandle oplysninger om dig til det nævnte formål, som er uddybet i privatlivspolitikken herunder.

DKR er dataansvarlig for de oplysninger, vi behandler om dig

I denne politik kan du blandt andet læse om, hvordan Det Kriminalpræventive Råd behandler dine personoplysninger, herunder til hvilke formål og på hvilket grundlag. Du kan også læse, hvor længe dine oplysninger bliver opbevaret, og hvilke rettigheder du har.

DKRs adresse og kontaktoplysninger

Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S
CVR-nr.: 33343760
Telefon: +45 45 15 36 50
Mail: dkr@dkr.dk eller support@nabohjaelp.dk  

DKRs databeskyttelsesrådgiver (DPO) 

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, DPO Danmark ApS:

E-mail: dpo-dkr@dpo-danmark.dk
Adresse: Højbro Plads 10, 1200 København K
Telefon: 77 34 46 00

Vi indsamler og behandler almindelige oplysninger om dig 

For at kunne oprette dig som bruger behandler vi almindelige oplysninger som navn, e-mail og adresse. Disse oplysninger behandler vi også, når du ønsker at flytte din adresse eller oprette flere adresser.

Vi anvender NemID/MitID og foretager opslag i Danmarks Adresseregister, for at bekræfte din identitet og adresse. Det indebærer, at vi videregiver oplysninger til og modtager oplysninger fra disse eksterne parter om dig. De oplysninger, der videregives i den forbindelse, er almindelige personoplysninger f.eks. dit navn og din adresse. De oplysninger, der modtages er adresse og bekræftelse på, om der er fundet et match. Hvis du har navne- eller adressebeskyttelse, indsamler vi ikke disse oplysninger fra andre end dig selv. Adressevalidering kan også ske ved, at vi sender dig et fysisk brev med en kode.

Vi offentliggør din adresse på et kort i appen, så andre i en radius af op til 5 km fra dit hjem kan se, at din adresse er tilmeldt Nabohjælp. Du har mulighed for at fravælge denne funktion i forbindelse med opsætning af appen.

Herudover behandler vi de oplysninger, som du selv eller andre brugere lægger op i appen, det kan f.eks. være indhold i beskeder, oplysninger om dit navn, e-mail og adresse eller et ”profilbillede” til din husstand.

Vi sender dig mail-notifikationer og eventuelt push-notifikationer om aktivitet og funktioner i appen, som er relevante for dig. Du vælger selv om du ønsker push-notifikationer fra appen. Dette indstilles lokalt på din smartphone eller tablet.

Vi behandler personoplysninger til følgende formål 

  • At stille appen og dens indhold og funktioner til rådighed for dig, og herunder at varetage sikkerhed og autenticitet i appen og sikre entydig identifikation af dig og validere din(e) adresse(r), sende dig notifikationer vedrørende aktivitet i appen samt at foretage løbende forbedring og vedligeholdelse af appen og invitere dig til at svare på spørgsmål til brug for undersøgelser og målinger vedrørende Nabohjælp og sende dig post, hvis du f.eks. har bestilt materialer. Disse behandlinger sker på baggrund af samtykke fra dig jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
  • At sende dig nyhedsbreve, hvis du aktivt har tilmeldt dig nyhedsbrevet via appen. Hvis du ikke tilmelder dig nyhedsbrevet behandles dine personoplysninger ikke til dette formål. Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet, sker behandling til dette formål på baggrund af samtykke fra dig jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, enten under indstillinger, privatlivspolitik i appen eller ved at slette din profil eller ved at skrive til os og få nærmere vejledning. Du har også mulighed for i vidt omfang at tilpasse dine indstillinger direkte i appen under indstillinger.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Vi behandler desuden personoplysninger til følgende formål:

  • Opbevaring af sikkerheds-logs sker til dels også på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
  • At gennemføre undersøgelser og målinger i samarbejde med f.eks. politi og kommuner, samt anvende disse oplysninger til statistikker og analyser i samfundets interesse, f.eks. indbrudsstatistikker til brug for f.eks. måling af effekten af indbrudsforebyggende tiltag. Behandling til dette formål sker på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Sådan fungerer Nabohjælp-appen

I appen er der nogle grundlæggende standardindstillinger, som indebærer, at du som udgangspunkt deler visse oplysninger om dig selv. Herudover kan du foretage en række tilvalg og herigennem dele yderligere oplysninger:

  • Standardindstillinger: Andre brugere i appen, som bor i dit nabolag i en radius af op til 5000 meter fra din adresse, har mulighed for at se din adresse på et kort, og invitere dig til at være feriehjælper via appen. Hvis der er en Naboven i dit område, kan denne sende dig og/eller andre i området beskeder via appen.
  • Tilvalg: Du har mulighed for at dele flere eller færre oplysninger med andre brugere, oprette kontakt med andre brugere omkring Feriehjælp og sende meddelelser ifm. ferier eller meddelelser i form af advarsler, spørgsmål og kommentarer til nabolaget. Du kan også sende beskeder til Din Naboven, hvis der er en sådan i dit område. Du kan ændre radius på dit nabolag, og på den måde styre, hvor mange meddelelser, du selv modtager fra andre brugere. Du kan også vælge at offentliggøre dit navn og din e-mail på husstanden, og du kan tilknytte et profilbillede og en profiltekst til din husstand. Du kan herudover f.eks. oprette Feriehjælp mellem din husstand og andre husstande tilmeldt Nabohjælp og sende meddelelser til dine feriehjælpere eller til hele dit nabolag.

Modtagere af dine oplysninger

Vi offentliggør din adresse i appen, så brugere i dit nabolag i en radius af op til 5000 meter fra din adresse kan se, at din adresse er tilmeldt Nabohjælp.

Vi videregiver personoplysninger til Danmarks Adresseregister og NemID/MitID som beskrevet ovenfor. Hvis vi skal sende dig et fysisk brev eller en pakke som led i validering af din adresse eller levering af anden post, videregives der i den forbindelse oplysninger til postomdeleren til brug for levering til din adresse.

Der videregives personoplysninger til andre brugere i appen som beskrevet ovenfor under ”sådan fungerer Nabohjælp-appen”.

Vi videregiver oplysninger til kommuner i forbindelse med samarbejder om kriminalitetsforebyggende initiativer, derudover videregiver vi lister over adresser, som er tilmeldt Nabohjælp til politiet.

Der videregives personoplysninger til materialeleverandører til brug for udarbejdelse og udsendelse af materialer.

Vi overlader behandling af personoplysninger til vores databehandlere, herunder i form af it-leverandører, kuverteringsbureauer og analysebureauer.

Vi overfører ikke dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS.

Sletning af personoplysninger

Sletning af profil

Du kan slette din profil direkte i appen under indstillinger eller du kan skrive til os for nærmere vejledning.

Hvis der fortsat er andre personer knyttet til din husstand, når du sletter din profil, slettes husstanden ikke fra Nabohjælp. Hvis der ikke er andre brugere tilknyttet til husstanden, vil husstanden blive slettet, når du sletter din profil.

Indhold i meddelelser, som du har sendt til dit netværk eller til dit nabolag, bliver slettet automatisk, når du sletter din profil. Eventuelle kommentarer til meddelelser, slettes når meddelelsen slettes.

Sletning af indhold, herunder husstande, ferier og meddelelser, som er sendt og modtaget i appen, samt fraflytning eller overdragelse af husstande.

Du kan slette din husstand direkte i appen, hvis der ikke er andre personer knyttet til husstanden. Du kan også slette egne ferier direkte i appen, ligesom du kan slette egne meddelelser og kommentarer på andres meddelelser.

Når en husstand slettes, slettes alle meddelelser, som er knyttet til den pågældende husstands afholdte og planlagte ferier. Eventuelle kommentarer til meddelelser, slettes når meddelelsen slettes.

Når en ferie slettes, slettes alle meddelelser, som er knyttet til den pågældende ferie.

Når en meddelelse slettes, slettes alle kommentarer til meddelelsen også.

Når en husstand slettes, anonymiseres alle beskeder under ’Advarsler’ og ’Spørg nabolaget’, så det ikke er muligt at se, hvem der har skrevet meddelelsen.

Hvis en konkret besked i appen indeholder personoplysninger om dig, som du ønsker at få slettet, kan du anmode os om at slette beskeden ved at skrive en e-mail til os. Hvis du selv har skrevet beskeden, kan du selvfølgelig også selv slette den igen direkte i appen.

Når en bruger har fraflyttet en husstand, skal brugeren selv skifte adresse i appen eller slette sin profil. Når en bruger fraflytter en husstand uden at give besked til Nabohjælp, og den nye beboer ”overtager” husstanden, overdrages der ikke oplysninger fra den gamle bruger til den nye. Det er kun adressevaliderede brugere, som kan overtage husstanden. Rent teknisk slettes den gamle bruger. Hvis du fejlagtigt er blevet slettet fra en husstand, hvor du stadig bor, kan du altid oprette din profil igen ligesom du kan oprette en ny profil på en eventuel ny adresse.

En bruger kan også tilføje sig en husstand, hvis denne bruger bliver adressevalideret via NemID/MitID eller brev. I det tilfælde overtager den nye bruger de data, som i forvejen er tilknyttet husstanden.

Hvis en bruger tilføjer sig en husstand, kan vedkommende slette andre brugere på samme husstand.

Sletning af sikkerhedslogs 

I vores sikkerhedslogs, som ikke er synlige for andre brugere, vil der fortsat være oplysninger om dig i en kortere periode, efter du har slettet din profil. Vores behandlingshjemmel i denne begrænsede periode er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Herunder kan du læse om dine rettigheder  

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Rettighederne er kort gennemgået herunder.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os via vores kontaktoplysninger, som fremgår øverst i denne politik.

  • Ret til at se oplysninger (indsigtsret): Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
  • Ret til berigtigelse (rettelse): Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
  • Ret til sletning: I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
  • Ret til begrænsning af behandling: Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
  • Ret til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
  • Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet): Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Klage til Datatilsynet: Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.