Kære Naboven
Vi er her for at hjælpe dig, så lov os at du hiver fat, hvis du har spørgsmål, ris eller ros.
“Send os en mail, hvis du løber tør for materialer“
Årshjul for Din Nabovens aktiviteter
Herunder finder du årshjulet for Nabovenner - det er blot inspiration til, hvornår du kan lægge fokus på de forkellige aktiviteter hen over året.
Hent årshjul for Nabovenner
FAQ om Din Naboven
Vi har samlet de mest spurgte spørgsmål fra vores Nabovenner herunder.
Hvordan ved jeg, om der er en anden Naboven i mit område?
Der kan kun være én Naboven for en adresse. Derfor kommer du aldrig til at overlappe med en anden Naboven i et nabolag. Men det kan være, du grænser op til en anden Naboven, og så vil du kunne se det på kortet på appens forside.
Kan jeg se hvor mange nye nabohjælpere, der melder sig til i mit område?
Jeps, du kan se alle de nabohjælpere, som ønsker at vise sig på kortet, når du er på forsiden af appen. Her kan du både se dem som markeringer og på en liste.
Vær opmærksom på, at der kan være nabohjælpere i dit område, som ikke ønsker at fremstå på kortet - dem vil du i så fald ikke kunne se.
Når der kommer nye nabohjælpere i dit område får du en besked på appen, og du får også mulighed for at sende dem en besked og et velkommen.
Hvad gør jeg hvis en nabo, der ikke har en smartphone, gerne vil være med?
Nabohjælp er en digital løsning, som kun findes på app. Så for at være med, kræver det en smartphone eller en tablet.
Hvis nogle ikke har en smartphone, kan de selvfølgelig stadig være med til at nabohjælpe! Det er som altid den aktive adfærd i virkeligheden, der virker og ikke det digitale system bag.
Er man offline-Nabohjælper, kan man modtage et nyhedsbrev pr. mail, og man kan selvfølgelig også få klistermærker til postkassen. Læs mere her
Som Naboven er du rigtig vigtig for de nabohjælpere, der er offline. Du kan nemlig informere dem om, hvad der sker på appen og inddrage dem i det forebyggende arbejde, hvis der fx er indbrud eller foregår noget mistænkeligt i nabolaget. Du kan huske dem på gode råd til indbrudsforbyggelse og hjælpe dem med at aftale feriehjælp. Skriv dig bag øret, hvilke huse, der offline.
Hvordan kan jeg kommunikere med andre Nabovenner?
Vi tilbyder alle vores Nabovenner at indgå i et netværk i en lukket gruppe på facebook. Her kan deles erfaringer, spørges om hjælp, og i det hele taget sparres med os og andre Nabovenner.
Du finder gruppen her
Har du ikke facebook, kan det være at din kommune samler Nabovennerne. Denne del har vi dog ikke noget at gøre med, så her er det kommunen, der kan informere dig om et eventuelt tilbud.
Kan systemet misbruges, så indbrudstyve får ferieoplysninger?
Feriehjælperne er en del af nabohjælperens eget lukkede netværk, som ingen udefra har adgang til. Det er kun de personer, nabohjælperne selv har accepteret som feriehjælpere, der kan se deres ferier.
Når man opretter sig som nabohjælper, skal man MitID valideres og adressevalideres, hvilket betyder, at man altid kan stole på, at folk er dem, de udgiver sig for at være.
Hvorfor skal man bruge MitID og validere adresse for at være med?
Vi vil gerne sikre, at alle brugere føler sig trygge ved at benytte Nabohjælp og kan være sikre på, at det er sikkert. Derfor har vi lagt os i selen for, at du får den bedst mulige løsning. Det betyder så også, at vi validerer alle nabohjælpere via MitID og samtidig kræver, at alle brugere bliver adressevalideret, før de kan være med.
Jeg har mistet mit ID-kort, men er også i tvivl om, hvad jeg skal bruge det til
Dit ID-kort er et, du kan bruge, hvis du tager en runde, hvor folk ikke ved hvem du er. Eller hvis du har brug for at signalere den rolle, du har fået som Naboven.
Her de første år hvor Naboven er et helt nyt koncept, er ID-kortet også med til at fortælle historien om en helt ny rolle, som alle lige skal lære at kende først.
Kortet kan derudover være med til at legitimere din aktivitet i forhold til Nabohjælp, måske særligt hvis du hjælper nogen med at oprette en profil på Nabohjælps app.
Du bestemmer selv, om du vil bruge ID-kortet. Husk blot, at vi på det kraftigste, altid opfordrer vores brugere til, at de ikke lukker folk ind, de ikke kender.
Hvis du mister dit kort, skal du kontakte os på naboven@nabohjaelp.dk
Hvordan ved jeg, om nabolaget er interesseret i en Naboven
Det ved du i princippet ikke, om de er. Men vi kan fortælle dig at være seneste måling viser at 87 % betragter sig som nabohjælpere og gerne vil være med. Så det ærinde du løber, er der i hvert fald stor opbakning til.
Jeg er politikontakt. Hvordan finder jeg mine Nabovenner?
Hvis du er politiets kontakt til Nabovenner i din kreds, så får du besked fra Nabohjælp om, hvem der er Nabovenner inden for dit område. Det sker pr. mail, så mangler du noget information, skal du skrive til naboven@nabohjaelp.dk og så kigger vi på det.
Hvordan håndterer Nabohjælp klager over en Naboven?
En Naboven hjælper naboerne med at forebygge indbrud og skabe tryghed. Det er derfor vigtigt, at der er tillid til den lokale Naboven.
Derfor forbeholder DKR/Nabohjælp sig til enhver tid ret til at begrænse, afbryde eller opsige en Nabovens profil, hvis vi skønner, at vedkommende har overtrådt de accepterede vilkår eller på anden vis ikke vurderes til at være den rette ambassadør for Nabohjælp, jf. Privatlivspolitik og Vilkår for Nabovenner
Her kan du blive klogere på, hvad der sker, når vi modtager klager over en Naboven, eller på anden vis vurderer, at der er grund til at se nærmere på en Nabovens adfærd.
Hvad sker der, hvis en nabo klager over en Naboven?
Hvis Nabohjælp modtager en generel klage over en Naboven, kan Nabohjælp tage følgende skridt:
- Vi vurderer anmeldelsens indhold og undersøger de involveredes profiler
Vi kan efter behov indhente yderligere information om adfærd i appen fra de involverede Vi afgør, om der er basis for eksklusion
Vi kontakter Naboven via mail med info om evt. eksklusion, samt baggrund for beslutningen
Hvis det vurderes formålstjenstligt, kontakter Nabohjælp Nabovennen per telefon (ikke som udgangspunkt)
Vi kontakter anmelder/klager med afgørelse på kritikken via mail
Hvad sker der, hvis en nabo anmelder en Nabovens opslag i Nabohjælps app?
Modtager Nabohjælp én eller flere anmeldelser af en Nabovens opslag i Nabohjælps app kan Nabohjælp tage følgende skridt:
- Vi vurderer anmeldelsens indhold og det anmeldte opslag
- Vi sletter opslaget, hvis vi vurderer, at det er i strid med vilkår for brug af Nabohjælps app
- Vi kontakter Nabovennen via mail med information om baggrunden for sletningen
- Modtager Nabohjælp gentagne gange anmeldelser om opslag fra en Naboven, som ikke lever op til vilkår for brug af Nabohjælps app, kan vi sende et varsel om eksklusion. Bliver varslet ikke taget til efterretning, kan det føre til øjeblikkelig eksklusion.
Læs mere om vilkår for brug af Nabohjælps app i Privatlivspolitik og vilkår for brug af Nabohjælps app
Hvad sker der, hvis en Naboven ikke overholder gruppereglerne i facebookgruppen Netværk for Nabovenner?
Nabohjælp strækker sig langt for at give plads til kritik og holdninger i Netværk for Nabovenner. Derfor kan der kun gribes til eksklusion i følgende tilfælde:
- Grov kritik eller chikane rettet mod specifikke medarbejdere i Nabohjælp
- Kritik eller chikane rettet mod andre medlemmer af gruppen
- Spam
- Opslag, som indeholder følsomme oplysninger om andre, eller hvor der reklameres for et produkt, en virksomhed eller et politisk parti.
Hvis vi bliver gjort opmærksomme på, eller selv er vidner til, uacceptable opslag eller kommentarer i gruppen, tages følgende skridt:
- Vi vurderer opslagets/kommentarens indhold.
- Vi sletter opslaget/kommentaren, hvis vi vurderer, at det er i strid med gruppereglerne.
- Vi kontakter Nabovennen via mail med information om baggrunden for sletningen.
- Ved gentagne uacceptable opslag/kommentarer fra en Naboven, kan vi sende et varsel om eksklusion. Bliver varslet ikke taget til efterretning, kan det føre til eksklusion.
Privatlivspolitik i forbindelse med behandling af klager
Nabohjælp behandler alle klager, indsigelser og korrespondancer i forbindelse med en klagesag fortroligt.
