Mere feriehjælp

Kære Naboven

Som Naboven kan du hjælpe med, at der kommer gang i aftalerne inden ferien. I ferieperioder er der nemlig højere risiko for indbrud.

Del ferie-postkort fra velkomtpakken ud til de naboer, som endnu ikke er med på Nabohjælps app

Du kan også gøre det lidt hyggeligt, det der med at opfordre til feriehjælp.

Start en kæde af feriehilsener

Skriv selv en seddel eller brug den herunder og send så et par versioner i omløb i to-tre postkasser. Her opfordrer du til at skrive en feriehilsen og putte sedlen videre i næste postkasse.

Og husk. Ikke noget med hvornår man er på ferie, den slags information, skal man kun dele med betroede naboer, og her er appen et godt redskab.

Sådan inspirerer du til mere feriehjælp

  • Send en besked til nabolaget i appen. Brug dit besked-modul i appen og mind nabolaget om at melde feriehjælp.
  • Hjælp til selvhjælp. Måske har nogle af Nabohjælperne brug for en hånd? Fortæl dem, at du kan hjælpe med teknikken, hvis den driller. Inviter dem til et lille kaffemøde på legepladsen eller i haven.
  • Opslag i den lokale Facebook-gruppe. Facebook er en god kanal til at formidle budskaber til mange på én gang! Her kan du minde om at bruge appen til at feriehjælpe. Her kan du også dele et billde af de gode ferieråd. Ferierådene finder du længere nede på siden under "materialer". 
  • Gå en runde med et postkort om forberedelse til ferie. Vi har lagt nogle stykker i din velkomstpakke og de passer perfekt til en runde op mod de større ferier.
  • Mind naboerne om god feriehjælp. Send linket til gode råd, når man skal nabohjælpe. Find listen her
  • Sæt en kædehilsen om god ferie i gang. Det skaber relationer og med relationer er det nemmere at få aftalt reel feriehjælp
  • Send et link til listen med forberedelse, når huset skal være alene hjemme. Eller print listen og smid i postkasserne.  Find listen her

Hjælp os med at aflive myten

For nogle giver appens tilbud om feriehjælp anledning til bekymring. Nogle tror, at alle kan se den ferie, de opretter i Nabohjælp app.

Sådan er det selvfølgelig ikke!

Det er kun de betroede feriehjælpere, man selv har accepteret, der får besked om ferien. 

Alle nabohjælpere er NemID validerede, så vi er sikre på, at de er dem, de udgiver sig for at være.

Hvorfor feriehjælpe på appen? 

Aftaler over hækken kan være rigtig fine. Men hvis feriehjælpen skal være mindre tilfældig og mere systematisk, så er appen vejen frem. 

  • Feriehjælperne får automatisk en påmindelse, når ferien går i gang
  • Feriehjælperne får gode råd til at passe på det hus, der er alene hjemme
  • Feriehjælperne kan sende en "alt-ok!"-besked til dem, der er væk

Læs mere om feriehjælp her